Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Fjerde bind i serien "Berlinerpoplerne". Man følger de foregående bøgers hovedpersoner 3,5 år efter forrige bog stoppede. For voksne, der har læst de tre første bøger i serien

Beskrivelse

Slægstroman delt i to dele. I første del følger man alle hovedkarakterer: Bedemanden Margido, det homoseksuelle par Erlend og Krumme, den gamle farfar og barnebarnet Torunn. Der er sket meget siden Ligge i grønne enge, og i første del beskrives livet i de 3,5 år på skift mellem alle personerne. Anden del har udelukkende Torunn som hovedperson, og beskriver hendes rejse tilbage til slægtsgården efter et brud

Vurdering

I lighed med de tre foregående bøger, formår Ragde at bygge en slægtsroman op, så man bare MÅ vide mere om det meget alsidige persongalleri. Ragde beskriver hverdagslivet og de familiære konflikter/hemmeligheder fængslende. Personbeskrivelserne gør karaktererne lyslevende. Bogens handling er ikke så spændingsmættet som den første del af serien, men stadig meget læseværdig. Det er en forudsætning for læseoplevelsen, at man har læst de foregående bøger i serien

Andre bøger om samme emne

Romanen Ulven - og hele serien - er også et slægtsdrama, hvor man følger mange personers liv og deres indvirkning på hinanden. Liljecronas hjem er også en fin slægtsroman - delvist biografisk - med store familiedramaer