Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Så er den skøre heks Winnie og hendes fornuftige kat Wilbur klar på nye sjove oplevelser. Der er fire små historier i denne 10. højtlæsningsbog om det kendte makkerpar for alle børn mellem 6 og 9 år

Beskrivelse

Winnie skal passe børnene i fritidsklubben. Hun lover højt og helligt at lade være med at trylle, men det går naturligvis helt galt. Bedre bliver det ikke, da Winnie og Wilbur vil gemme sig for Tante Trille som kommer på besøg. De får en god idé af en kamelæon og så bliver der gang i de vilde forvandlinger. Winnie kommer også til at lave dobbeltgængere af både sig selv og katten. Nu gælder det om at finde ud af, hvem der er den rigtige. Og så kommer hun til at tage en hele skoleklasse med på besøg i det gamle Egypten

Vurdering

Her er gak og ballade som vil more alle børn og voksne med hang til fjollerier. Både teksten og de sort/hvide illustrationer emmer af gak og tju-bang

Andre bøger om samme emne

Bogen svarer nøjagtigt til de foregående 9 bind i serien om Winnie, fx Flagrende Winnie. Hekse-glade læsere vil også elske Charlotte Blay's serie "Lille heks"