Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Metodisk og teoretisk indføring i vredeshåndtering i børnehaven og indskolingen fyldt med øvelser til arbejdet med børns problemvrede. Bogen har relevans for pædagoger og lærere, men også forældre og studerende indenfor disse fagområder kan læse med

Beskrivelse

Bogen er inddelt i tre dele, hvor den tredje del er den praktiske del, der fylder mest. Del 1 ridser emnet teoretisk op, del 2 fokuserer på samtalen med børn mellem 5 og 9 år og del tre introducerer en masse øvelser og aktiviteter til arbejdet med vredeshåndtering

Vurdering

Det er en god, positiv og meget praksisfokuseret udgivelse, som indeholder mange værktøjer til den pædagogiske værktøjskasse, som kan være gode at have i baghånden, når man skal arbejde pædagogisk med børns problemvrede. Øvelserne har en god struktur,er nemme at give sig i kast med og kræver ikke den store forberedelse

Andre bøger om samme emne

Det vil være oplagt at læse bøgerne Gal på alt og alle, Hvorfor bliver Hermann vred? og Når du bliver hidsig - hvad så? sammen med denne bog