Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

En alvorlig bog i "Sommerfugleserien" om Selma, der bliver overset i familien og altid skal tage sig af sin syge storesøster. For piger mellem 10 og 12 år og voksne medlæsere, der gerne vil læse om anoreksi

Beskrivelse

Selma og Smilla er søstre, men hele familien fokuserer kun på at hjælpe storesøsteren Smilla, som er hjerneskadet. Selma skal hjælpe sin storesøster med at opføre sig normalt både i skolen og på shoppingture. Dét er bare ikke ret fedt, når Selma gerne vil snakke med den søde dreng Johan. Selma trækker sig fra sine veninder og holder næsten op med at spise. Hjemme overser forældrene Selmas problemer og bruger al tiden på at hjælpe Smilla, som ikke kan finde ud af sine lektier

Vurdering

Forsidens triste farver sætter stemningen, men løfter ikke sløret for emnet. Louise Roholte har udgivet mange børne- og ungdomsbøger. Forfatteren skriver flydende og enkelt. Hun forstår at sætte ord på alle de følelser, Selma går rundt med indeni. De ind i mellem voksne betragtninger på det alvorlige emne øger forståelsen. Forlaget angiver målgruppen til 9-11 år, men det alvorlige emne er for lidt ældre piger

Andre bøger om samme emne

Der er ikke mange nyere romaner om anoreksi, men Lotta Löfgren-Mårtensons Sofies spejl :-0 er også et godt bud