Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Ella, Sofie og Jasmin ser en uhyggelig film hjemme på værelset, da alfen Trixi igen beder dem komme til det hemmelige rige for at hjælpe kong Munter. Magi og eventyr i "Det hemmelige rige" for piger mellem 8 og 10 år. Underholdende selvlæsning fra 8 år og højtlæsning fra 6 år

Beskrivelse

Den onde dronning Malice har sluppet seks eventyrskurke løs i Det hemmelige rige. Nu skal pigerne hjælpe kong Munter og den smukke svanedronning med at fange Den onde heks. Selvom alle svanerne er modige, er heksen og dronning Malice super farlige og pigerne må virkelig lægge hovederne i blød. Serien om "Det hemmelige rige" består af 18 bøger, som er delt op i 3 under-serier. Svaneslottet er det andet bind i serie 3

Vurdering

Sød og sjov bog med et strejf af magi og mystik uden at det bliver rigtigt farligt. Den har en lækker lilla forside og er nem at læse. Den store tekst har nemlig masser af luft omkring sig og der er fine stregtegninger ind i mellem

Andre bøger om samme emne

Bogen ligner de andre bøger i serien og kan minde om forfatteren Daisy Meadows' serie om "Regnbuefeerne"