Lektørudtalelse

Forfatter: Christine Christensen

Kort om bogen

Er nogle forbrydelser så uhyrlige at de involverede skal straffes udover lovens rammer, og hvem skal sætte sig til dommer over deres skyld? Uhyggelig kortroman om selvtægt og hævn, der kan læses bredt også af udskolingen i forbindelse med emnearbejde

Beskrivelse

7. kortroman i forlagsserien, der tager udgangspunkt i Satan-figuren. Forlagsredaktør Nikolaj Højberg har samlet en række forfatteres bud på hvordan "Den legemliggjorte ondskab" optræder i hverdagen og i os alle. Dette bind handler om en forfærdelig forbrydelse. En mor har gennem flere år mishandlet og udsultet sit lille barn, og sagen vækker harme og en rasen mod de ansvarlige i systemet, uden at det dog får egentlige konsekvenser for de implicerede. To år efter skal journalist Regitze Nordstrøm lave en opfølgning på sagen og da mishandlingens omfang går op får hende beslutter hun sig for at stille de skyldige til ansvar - Men hvem bestemmer straffens omfang, og er det nok til at stille ormen i Regitzes eget indre tilfreds?

Vurdering

Lille roman om moral og menneskelige svigt, der giver en anderledes og fortættet læseoplevelse. Historien er barsk og uhyggelig, men ikke en decideret gyser, det er den menneskelige psyke og ondskab, der er i hovedsædet her

Andre bøger om samme emne

Det er oplagt at læse nogle af de andre bidrag i forlagsserien fx Kærlighedens væsen, der også kredser om et moralsk dilemma