Lektørudtalelse

Forfatter: Susanne Dahl Jensen

Kort om bogen

Bogen er baseret på filmen "Inderst inde" og handler om pigen Riley, der har stemmer inde i hendes hoved, der bestemmer, hvordan hun har det. Kan læses højt for 4-8-årige Disneyfans

Beskrivelse

I pigen Rileys hoved bor de 5 følelser: Glæde, Triste, Afsky, Frygt og Vrede og i mange år har Glæde heldigvis styret Rileys indre verden, men en dag fortæller hendes forældre hende, at de skal flytte og så kommer alle følelserne på overarbejde. Glæde og Triste forsvinder pludselig helt fra Rileys hoved og så er det op til Vrede, Frygt og Afsky at holde styr på Rileys følelser i hovedkvarteret inden det går helt galt

Vurdering

En dejlig historie om følelser og deres mulige ubalance i en lille piges hoved. De genkendelige billeder fra filmen gør, at bogen nok skal blive lånt med hjem af enhver Disney fan. Teksten er enkel og talesprogsagtig, men fungerer udmærket sammen med filmens billeder i bogen

Andre bøger om samme emne

Tidligere i år er kommet Inderst inde på 70 sider udgivet af Parragon, hvor denne nye titel er på 64 sider og udgivet af Egmont. Stort set samme indhold bare med en ny forside