Lektørudtalelse

Forfatter: Dorte Tissot Hansen

Kort om bogen

En lang række voksne kvinder fortæller her deres personlige historie om forholdet til orgasme og seksualitet. Læs bogen, hvis du som kvinde ønsker at blive klogere på din seksualitet, eller hvis du som mand gerne vil vide mere om kvinders orgasme

Beskrivelse

Forfatteren er privatpraktiserende psykoterapeut og sexolog. Hun har skrevet flere bøger om kvinder og seksualitet. I denne bog lader hun en række kvinder berette om deres egen seksualitet og forholdet til orgasme med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvorfor have sex, hvis man ikke får orgasme? Bogen lægger ud med den 89-årige forfatters egen beretning. Gennem bogen følger flere afsnit, hvor forfatteren direkte kommer til orde, men ellers består bogens andre kapitler af ca. 15 andre kvinders personlige beretning om deres forhold til orgasme. Alle der bidrager til bogen er voksne kvinder, der har mange års erfaring med deres seksualitet. Kvinderne optræder anonymt og har selv valgt det fornavn, de vil præsenteres under

Vurdering

En velfortalt, ligefrem og personlig bog om en række forskellige voksne kvinders erfaring med orgasme

Andre bøger om samme emne

Også Den erotiske side, der kom i 2008, lader en række kvinder komme med personlige beretninger om seksualitet. I modsætningen hertil er denne bog mere fokuseret på orgasmen