Lektørudtalelse

Forfatter: Bent Birk Kristensen

Kort om bogen

Om udbryderkongen Carl August Lorentzen og hans livshistorie. Med appel til både læsere af kriminalhistorier og interesserede i et tidsbillede af et Danmark som var

Beskrivelse

Forfatteren er grandnevø til C.A. Lorentzen og fandt først som voksen ud af at han var i familie med udbryderkongen. På basis af et omfattende kildemateriale, avisartikler, breve og selvbiografiske optegnelser skildres Lorentzens liv fra fødslen i 1896 til hans død i 1958. Lorentzen var kendt i hele landet for sine mere eller mindre spektakulære flugter. I alt 14 gange lykkedes det ham at slippe ud i friheden. Bogen skildrer også andre sider af Lorentzen, som var en habil kunstner og charmør og samtidig tegner den et tidsbillede af Danmark i perioden. Bogen er forsynet med illustrationer af nogle af hans kunstneriske arbejder, og mange fotos gengiver datidens Danmark

Vurdering

En unik historie fortalt med indlevelse og en fin fornemmelse for dens rette samfundsmæssige sammenhæng. De mange fotos og øvrige flotte illustrationer skaber en god ramme for fortællingen

Andre bøger om samme emne

Om Lorentzen er tidligere udkommet Er der vilje - er der vej. I 1987 lavede DR en dramadokumentarisk udsendelse om ham ligesom der foreligger en del artikler. Bogen kan sammenlignes med den ældre Mozart Lindberg. Andre bøger om danske kriminalsager beskæftiger sig mest med mord og andre voldsomme forbrydelser