Lektørudtalelse

Forfatter: Inge Lykke

Kort om bogen

Tre bøger om de to rumvæsner Flix og Flax, som har et rumskib. De vil gerne have et kæledyr, men skal det være en zoink eller en plops? De er også en tur i cirkus, hvor de hjælper med at fange en dont. Og en dag styrter de ned med deres rumskib. Til børn fra 7-8 år

Beskrivelse

Illustrationerne er farvede tegninger, som fylder meget på siderne. Flix og Flax er grønne i hovederne og uden hår. Sælgeren, de møder, har seks ben og et øje, og donten har to snabler og tre øjne. Det er væsner fra en anden planet end Jorden. Flix og Flax flyver rundt i deres rumskib og klarer en masse problemer. Da de styrter ned på Jorden, kan de med det samme fint snakke med Mik mekaniker. Teksten er skrevet med store bogstaver. Bøgerne har let-tal 16

Vurdering

Måske synes du, at tegningerne er sjove, fordi der er så mange skøre væsner. Inden i er Flix og Flax som to børn fra Jorden. De bliver kede af det, er hjælpsomme, glade og bliver bange. Fantasien bliver sluppet løs i bøgerne, men måske er det hele lidt for mærkeligt og usandsynligt

Andre bøger om samme emne

Andre bøger, som handler om anderledes væsner er fx Rasmus og Rosa - lille frække Tutsi og Ken fra Mars - kæmperne på Moklos. Der er også serien om Den lille Heks fx Den lille Heks og Skallas svælg