Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Akademisk grundbog om bæredygtighed som et centralt emne i klimadebatten. Oplagt som lærebog fra og med gymnasieniveau, og for læsere som søger teoretisk viden om bæredygtighed

Beskrivelse

Finn Arler, Mette Alberg og Henrik Riisgaard redigerer en videnskabelig antologi med bidrag fra 21 forfattere. I indledningen står bl.a.: "Bæredygtighed er et emne, der berører os alle. I hvert fald de af os, der gerne vil give verden videre i en stand, som er lige så god som - eller måske ligefrem bedre end - den, vi selv overtog den i." Bogen er i 3 dele. Første del har overskriften "Værdier" og behandler emner som "Bæredygtighed og bæredygtig udvikling" og "Demokrati og bæredygtighed." Anden del redegør for de "regler og planer" der peger mod en bæredygtig udvikling. Det gælder fx "Renere teknologi - virksomheder, myndigheder og miljø", og "Energipolitik og planlægning". Tredje og afsluttende del beskriver metoderne, når man arbejder mod bæredygtighed fx "Livscyklusvurdering" og "Innovativ projektevaluering"

Vurdering

Flot gennemarbejdet grundbog om det måske vigtigste begreb i hele klimadebatten. Bogen er oplagt som lærebog og som opslagsværk

Andre bøger om samme emne

Første bog som samlet beskriver begrebet på akademisk niveau. Om omstilling til bæredygtighed er der så forskellige bøger som fx Den store omstilling af Jørgen Steen Nielsen til Katrine Klinkens Mad i høkasse