Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Winther Olsen

Kort om bogen

Inspirerende guide til en ny form for byudvikling med visioner og vækst, hvor borgerne er selve omdrejningspunktet for en udvikling der opfanger byens sjæl. Must read for politikere, administratorer, planlæggere og i overbevisende grad alle vi borgere

Beskrivelse

"Det er let nok at planlægge en by, men det er ikke sikkert at byen adlyder", hedder det her i præsentationen af et værktøj, hvis formål er at inspirere, udvikle og sætte en forståelig strategisk proces i spil og sikre et citydesign, der er langtidsholdbart og som stimulerer væksten. Men kun hvis mennesket er i fokus. Med basis i ni kapitler over emnerne borgerne, erhvervslivet, turisme, byens sjæl, branding baseret på partnerskaber, byliv, den intelligente by, magt og strategiske udfordringer når vi hele den holistiske palet rundt. Forfatteren har en baggrund inden for kommunikation og ledelse

Vurdering

Overbevisende og tilgængelig læsning, som inspirerer til engagement i lokalområderne. Her er "borgeren i centrum" ikke en floskel, men selve strategiens omdrejningspunkt. Strategisk og procesorienteret holder den sit løfte om at være en guide for alle, der vil sikre at en tydelig vision for byen også kan fastholdes. Denne personlige tilgang til byplanlægning kan både pluklæses og læses i sin helhed

Andre bøger om samme emne

Forfatteren udgav i 2005 CityDesign, hvor metoden og det forudgående analysearbejde blev beskrevet. Det vil være en god ide at læse den først