Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Krøgh

Kort om bogen

Hvorfor forsøger en 14-årig dreng med fuldt overlæg at skyde en mand? Det vil læsere af barske danske samtidsromaner med en skæv og til tider satirisk vinkel få et svar på her

Beskrivelse

Henrik Frederiksen (f. 1965) udgivet her sin syvende roman, og den har som de øvrige afsæt i dagens Danmark. Her følger vi den unge Tristan, som er intelligent, udadreagerende, voldelig og grænseløs. Efter det mislykkede drabsforsøg skal han nu tilknyttes projekt Blitz, som ledes af to fallerede mænd uden særlige kompetencer på området. Hans familie er på alle måder dysfunktionel, og i løbet af bogen eskalerer det hele med død og ødelæggelse til følge. Også projekt Blitz kommer i uføre, og det viser sig at tingene hænger sammen og har med narko og seksuel udnyttelse at gøre

Vurdering

En velturneret roman med en vidtforgrenet og voldsom handling fra samfundets skyggeside, og hvor "behandlerdanmark" bliver taget ved vingebenet. Sproget er veloplagt og satiren bidsk, og som altid med satire er det sådan, at nogle læsere er med på den, mens andre stiger af

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med Henrik Frederiksens øvrige forfatterskab, fx Det dobbelte menneske og Kontaktpersonen, Jonas T. Bengtsson og andre af de nyere socialerealister