Lektørudtalelse

Forfatter: Anne Grete Jacobsen

Kort om bogen

Madeleine de Montdidier er på vej mod det spanske hof, efter at hun er sluppet væk fra religionskrigene i Frankrig. Vil hun finde ro og fred til at føde sit barn? For alle læsere af historiske romaner med masser af drama

Beskrivelse

En selvstændig fortsættelse af Dronningens dame. Madeleine de Montdidier har forladt Frankrig, og hun håber på, at få ansættelse ved Philip II's hof, og her få fred til at føde sit barn. Inden hun når til Madrid har hun mødt kongens halvbroder, Juan af Østrig, og de indleder et hemmeligt kærlighedsforhold. Hurtigt kommer hun i klemme mellem kongemagt, kirken med storinkvisitoren i spidsen og jaloux kvinder, så der er mange, der ønsker hende død

Vurdering

Anne-Marie Vedsø Olesen kan sit stof, hun formår at beskrive tiden og miljøerne lyslevende, og jeg synes blandingen af historiske og fiktive personer fungerer godt. Romanen foregår i Spanien omkring 1560, og det er en tid med magtkampe og religionskrige, dertil kommer intriger, mord, kærlighed og begær. Madeleine er en moderne kvinde anbragt i renæssancens kulisser. Hun er en belæst dame, og da hun også er handlekraftig og ikke vil finde sig i hvad som helst, kommer hun ud i mange farlige situationer. Der er fart over feltet, og jeg var godt underholdt

Andre bøger om samme emne

Romanen er en selvstændig fortsættelse, men jeg vil da anbefale, at man læser det første bind først. Sammenlignelig litteratur er romanerne om de tre musketerer, bortset fra at det her er en kvinde, der fægter med kårdeDronningens dame