Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Anvendelse/målgruppe/niveau

Til både krimi- og spændingsbogslæsere, der sætter pris på et intelligent plot kombineret med meget action

Beskrivelse

Frost er årgang 1968, journalist og debuterede krimiforfatter. Titlen - der giver mening på engelsk - er første bind i en planlagt serie på ti med kriminalassistent Erik Otto Falster og hans makker Lars Hede. Falster bliver vækket af et mystisk telefonopkald og kort efter eksploderer en bil med en fastspændt jurist udenfor hans gadedør. Det er starten på en række blodige forbrydelser, der arrangeres, så pilen peger på Falster som gerningsmand. Han tvinges på juleferie og tager med konen Lena til deres ødegård i Sverige, hvor mareridtet bare eskalerer. Det er en elementært spændende bog med et udspekuleret plot og ikke mindst humor. En meget velskrevet page-turner

Sammenligning

Kan man forestille sig Jussi Adler Olsen med Jonas Jonassons fandenivoldske humor er man tunet ind på Frost

Samlet konklusion

En meget velkommen fornyelse af den danske og skandinaviske krimi med appel til et bredt publikum