Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Caft

Anvendelse/målgruppe/niveau

Herta Müller kan skildre isolation og paranoia som ingen anden. Med Hjertedyr får vi en uafrystelig historie i tråd med hendes øvrige forfatterskab. Tankevækkende læsning i en tid med stigende fanatisme og totalitarisme

Beskrivelse

Herta Müllers hovedværker cirkler om livet under et diktatur, primært Rumænien. Forfatteren er født i den tysktalende del af i Rumænien i 1953 og valgte efter et år med chikanerier fra staten at gå i eksil i Tyskland i 1987. Hendes sprog og sansning gør læsningen til noget særligt, og historien føles selvoplevet. Fire studerende er imod Ceausescus diktatur og undertrykkelse. De læser forbudte bøger men når ikke meget længere i kampen mod undertrykkelsen. For i et samfund fyldt med overvågning og angst er det svært at være heltemodig. Müller har skildret livet under Ceausescus styre i Mennesket er en stor fasan i hverden, 2009, Kongen bukker og dræber, 2005, I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv, 2012 og Ræven var allerede dengang jægeren, 1994

Sammenligning

Dette er 2. udgave af romanen, der udkom på dansk i 1997 under titlen Dyret i hjertet. Teksten er den samme som i udgaven fra 1997 men opsætningen er en smule anderledes og mere nutidig. 1. udgaves forside var mere rettet mod unge. Denne udstråler nobelprisvinder og voksenmålgruppe

Samlet konklusion

2. udgave af romanen, der kom på dansk i 1997. Herta Müller fik Nobelprisen i 2009 og markerer denne status i den mesterlige, fortættede og vigtige bog om livet bag jerntæppet i et Rumænien under diktatur. Forfatteren debuterede i 1982 og modtog Nobelprisen i 2009, hvilket har været medvirkende til, at flere danske læsere har fået øje på forfatterskabet. Denne anskaffes på linje med øvrige titler af forfatteren, hvor 1. udgaven ikke findes længere