Lektørudtalelse

Forfatter: Hans-Christian Uth

Anvendelse/målgruppe/niveau

Først og fremmest for lærerstuderende og undervisere på læreruddannelsen og i grundskolen. Skoleledere og konsulenter vil også kunne anvende bogen, ligesom den kan være relevant på pædagog- , sygepleje- og socialrådgiverområdet

Beskrivelse

Antologi skrevet af 16 forfattere, hvoraf hovedparten er tilknyttet Tromsø Universitet og Høgskolen i Tromsø. Efter et introduktionskapitel om bogens indhold og om erfaring kontra forskning falder bogen i tre hovedafsnit. I første del behandles i fire grundlæggende kapitler forskning i skolens hverdag, aktionslæring, den forskende lærer og videnskabsteoretiske valg. Anden del præsenterer tre klassiske modeller: observation, interview samt statistik og spørgeskemaer. I tredje del behandles en lang række andre forskningsværktøjer som fx casestudier, læringscaféer, livshistorier og metaforer. Bogen afsluttes med et opsamlingskapitel og en forfatterbiografi. Alle kapitler er forsynet med omfattende litteraturlister, og mange endvidere med diagrammer, figurer og oversigter

Sammenligning

Lignende udgivelse findes ikke, men det centrale emne: aktionslæring er behandlet i Strategisk aktionslæring fra 2014, i Aktionslæringens DNA fra 2010 og i klassikeren Aktionslæring : læring i og af praksis fra 2007

Samlet konklusion

Relevant udgivelse, som kan understøtte bestræbelserne på, at gøre læreruddannelse og grundskole mere forskningsbaseret og -orienteret