Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Anvendelse/målgruppe/niveau

En bog for alle iværksættere og alle dem, som drømmer om at blive det

Beskrivelse

2 entusiastiske iværksættere, Dorthe Klyvø og Hanne Wick, skriver her den praktiske håndbog der mangler. Sproget kan forstås af alle og udgangspositionen den praktiske. De skriver bl.a.: "Bogen er ikke-teoretisk og lige til at omsætte i praktisk brug. Alle, der har bidraget til denne bog, er eller har været iværksættere og har prøvet det selv." Først i bogen "drejebog til virksomhedsstart". Her er refleksionerne med de personlige overvejelser, fx de vigtige og svære spørgsmål: "Tør du?", holder ideen, "hvad driver dig" og selvfølgelig "Er der penge i din ide?" Håndbogen er pædagogisk opbygget med brug af tjeklister for alt, man bør tænke på som iværksætter, og har mange tekstbokse med citater og guldkorn fra andre iværksættere. Forfatterne kommer omkring et væld af emner, fx etablering, ejerskab, sikkerhed (forsikringer), økonomi, salg og forhandling, markedsføring, hjemmeside og sociale medier, netværk, udvikling på alle planer og fx krisehåndtering. Det er ikke en bog, man læser i et stræk. Den er til pluklæsning og til hurtige opslag. Yderligere materiale på http://ivaerksaetterhaandbogen.dk/

Sammenligning

Andre bøger fx Iværksætterens grundbog af Flemming Ettrup eller Fra start til styr på virksomheden af John Larsen. Skal jeg vælge kun en bog er mit valg nærværende nye

Samlet konklusion

Glimrende bud på en grundbog for iværksættere med lånere på mange biblioteker