Lektørudtalelse

Forfatter: Christine Christensen

Kort om bogen

Fin bog til teenagepiger om at komme i puberteten, om selvværd, venner, kærester, sex og meget mere. Fra ca. 12 år

Beskrivelse

Bogen handler om alle de spørgsmål, der fylder i puberteten og som det kan være svært at tale med andre om. Der tages udgangspunkt i den seksuelle udvikling fra pige til teenager efterfulgt af afsnit om vigtige teenageemner om alt fra spiseforstyrrelser, venskaber, følelser, kærester, "den første gang" og prævention, til stoffer, alkohol og eksamen. Bogen er fuld af tænketips, quizzer, faktabokse og små sort/hvide tegninger

Vurdering

En lettilgængelig brugsbog om alle de følelser og spørgsmål, som unge piger tumler med i puberteten. De mange emner behandles overordnet, men hvis man bare ønsker et overblik og ikke har lyst til at læse en hel bog, er denne håndbog en god start

Andre bøger om samme emne

Der er udgivet rigtig mange bøger om teenagepigers udvikling og den spirende seksualitet. Denne minder mest om Klar parat pubertet : for tweenpiger i puberteten af Julie Schlüter Valentin, der har tweengruppen, som målgruppe. Sådan piger! af Annlil Frolov har samme brede emnevalg men henvender sig til ældre læsere