Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Anvendelse/målgruppe/niveau

Henvender sig til de som på ene eller anden måde interesserer sig for sports- og præstationsledelse. Nyttig til fx en skoleopgave om sportsledelse

Beskrivelse

Peter Brüchmann, der er digital chef på TV2 og Mikael Trolle, landstræner og sportsdirektør i Dansk Volleyball Forbund, skriver sammen en sports-analytisk bog om, hvad der skiller succes fra fiasko i ledelsen af sport. Bogen er i 3 dele. Efter et indledende afsnit med manende overskrifter som "Glem resultat - fokuser på præstationen" og "Den hårde næstekærlighed - lederen", præsenterer den velskrivende forfatterduo i del 2 cases med en lang række af de største indenfor sportsledelse. Det er bl.a. Vince Lombardi, et lederikon fra amerikansk fodbold, Sir Alex Ferguson, skotten som med 26 sæsoner som leder af Manchester United er den mest vindende træner i fodboldhistorien, Bill Walsh, endnu et lederikon fra amerikansk fodbold, Phil Jackson, der kaldes "the Zen Master", som er et lederikon fra NBA- basketball og ikke mindst fodboldikonet hollandske Johan Cruyff, der portrætteres under titlen: "Den uperfekte leder med den perfekte vision". Tredje del er teoretisk og handler om præstationsledelse. Peter Brüchmann har bl.a. også skrevet Generation+ : high performance - hele livet

Sammenligning

Andre bøger om sportsledelse og præstationsledelse er bl.a. Præstationskultur - mental management eller antologien Idrætsledelse

Samlet konklusion

For den kulturelt sportsinteresserede en meget interessant bog. Fleste lånere på lidt større biblioteker