Lektørudtalelse

Forfatter: Erik Nicolaisen Høy

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen henvender sig til interesserede i filmmanden Werner Herzog, samt formentlig også i den form for blanding af ekstremsport og dannelsesrejser, hvor enkeltpersoner påtager sig nogle tilsyneladende vanvittige opgaver. Her at gå fra München til Paris i isnende kulde uden forudgående træning og på trods af alle odds

Beskrivelse

Forfatteren (f. 1942) er en af de kendteste tyske filmskabere i efterkrigstiden. Den tysk-franske filmkritiker, -historiker og forfatter Lotte Eisner (1896-1983) var en af hans store forbilleder. Så da han i 1974 kort efter sit internationale gennembrud med Gåden om Kaspar Hauser fik at vide at hun var alvorligt syg, besluttede han at gå fra München til Paris for at opsøge hende. Bogen er hans dagbog/logbog fra 23. november til 14. december 1974. Bogen bevæger sig i korte sætninger kaotisk (måske ligesom hans tanker?) mellem de daglige strabadser: det elendige vintervejr (frost, kulde, regn og blæst), den næsten uendelige række af trøstesløse, delvist forladte og anonyme landsbyer, overnatninger efter indbrud i fritidsboliger, glimt af personer han møder samt vandrerens evindelige problemer med vabler og gnaven. I glimt flashback i forfatterens erindringer. Som hans film er bogen på mange planer fortællingen om et søgende menneske

Sammenligning

Hverken om Werner Herzog eller vandreture i Frankrig og Tyskland findes der nyere litteratur på dansk. Men motivet minder lidt om Strayed Wild, 2012

Samlet konklusion

En personlig pilgrimsrejse og dannelsestur i den kommende verdenskendte filmmands liv