Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Anvendelse/målgruppe/niveau

Et must for de mange dedikerede fans af Stephen King. Brugbar som inspiration ved skrivekløe, og anbefales også til dem, som ellers ikke ynder King

Beskrivelse

Træd ind i mit forfatterunivers og føl dig overordentligt godt underholdt undervejs. Intet mindre er mine forventninger til denne 3. udgave af Kings kult-klassiker om hvorfor og hvordan han skriver. Og mine forventninger er som næsten altid, når det gælder King, i rigt mål imødekommet. 3 hovedingredienser er essentiel for at kunne skrive i Kings professionelle optik. Først alt dit talent. Tilsæt så rigeligt med levet liv, og ælt det dygtigt sammen med det håndværk, som det at skrive også er. Kings bog er personlig og nærværende. Vi kommer helt tæt på opture og nedture, misbrug og en nær fatal ulykke, der finder sted i 1999, mens King skriver på netop denne bog. I første del fortæller King om sin baggrund for at blive forfatter. I anden del åbner han sin værktøjskasse som forfatter og deler ud af "håndværker-tips". I tredje del kommer han via ovennævnte ulykke fra 1999 med overskriften "Om at leve" helt ind til benet i, hvorfor en forfatter må skrive: "Det handler ganske enkelt om at berige livet for dem, der vil læse ens arbejde, og også berige ens eget liv"

Sammenligning

3.udgave, nyt forlag, uændret sidetal og indhold. En del nyere bøger om at skrive fx Skrivetrang eller i ånd måske tættere på King Hjælp, jeg vil skrive en bestseller af Steen Langstrup

Samlet konklusion

Slidte eksemplarer bør udskiftes. Et must på de fleste biblioteker