Lektørudtalelse

Forfatter: Birgit Sloth

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen beskriver en slankekur der strækker sig over 9 uger og som bygger på et koncept, hvor man jævnligt mødes. Bogen henvender sig derfor mest til personer, der kan gå sammen med andre om at ændre deres livsstil. Kendte kvinders anbefaling af kuren på bagsiden og inde i bogen kan måske tiltrække læsere. Et godt layout med appetitvækkende billeder af maden vil tiltale alle, der ønsker at slanke sig

Beskrivelse

Forfatteren har en uddannelse inden for ernæring og er skribent på "I form". Hun har tidligere skrevet slankebogen Er du pære, æble eller banan. Kuren i MK bootcamp er primært for de "æbleformede", og kurens mål er ud over vægttabet en mindre livvidde. Kosten skal omlægges til mere protein og færre kulhydrater samtidig med, at der trænes effektivt. Opskrifterne er uden kalorieangivelse, men sammensat af energidele der gør det mere besværligt selv at bytte retter ud. Til motion bruges den japanske træningsform tabata, en hård intervaltræning. Der er fotografier af alle øvelserne, men det vil alligevel være en fordel at have en instruktør for korrekt udførelse

Sammenligning

Kosten følger samme principper som i kurene LCHF, 5:2 og Dukan. Opskrifter kan fx findes i Tab dig med LCHF, 5:2 kuren og Dukankuren, hvor den sidste også har forslag til motion og øvelser

Samlet konklusion

En slankekur der fungerer bedst, hvis man er en del af en gruppe eller kendt med principperne. Jeg tror ikke på samme gennemslagskraft som de tidligere nævnte kure, da det kræver en del at følge kuren