Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Anvendelse/målgruppe/niveau

Målgruppen er læsere, der interesserer sig for filosofiske refleksioner og religiøse emner, men også debataktuelle emner som fx overvågningssamfundet

Beskrivelse

Omdrejningspunktet i bogen, der er på akademisk, men umiddelbart tilgængeligt niveau, er tankevækkende refleksioner over balancegangen mellem "sunde" og "syge" fællesskaber. Hvor går grænserne fx mellem at være i et udviklende religiøst fællesskab, og tilhøre en sekt? Martin Herbst (f. 1960) har personlige erfaringer. Han er i dag sognepræst på Amager, men var i 20 år aktiv i Moon-bevægelsen. 3 hovedtemaer i bogen. Først handler det om grænsedragning, i samfundslivet og fx i familien. Så analyserer MH, hvem og hvad der skal bestemme, hvad der et sygt og hvad er sundt. Og endeligt et tema om overvågning af vores liv og færden. Afsluttende skriver MH bl.a. tankevækkende.: "Der er tale om en moden åbenhed, hvor historisk bevidsthed og fremtidshåb, sårbarhed og styrke, begrænsninger og styrke mødes. I det mødested fødes, trives og vokser det sunde menneskelige fællesskab."

Sammenligning

Der findes ikke sammenlignelige bøger emnemæssigt, dog om Moon-bevægelsen af samme forfatter Mit livs omvej : en dramatisk rejse til Moon-bevægelsens indre eller skønlitterært Moonie af Iben Melbye

Samlet konklusion

Interessant mix af filosofiske og religiøse refleksioner, der ansporer til læseren til at tænke selv. Og måske endog lære sig selv bedre at kende. Et relativt mindre publikum på mange biblioteker