Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Grabas

Anvendelse/målgruppe/niveau

Til læsere af slægtsromaner som ikke stiller de store krav til litteraturen. Forsiden er grumset brun med et billede af en 1900-tals kvinde. Til gengæld har bogen en udmærket formidlende bagsidetekst

Beskrivelse

Narkomanen og den dybt alkoholiserede Jeanette finder en guldklump i sin afdøde mormors smykkeskrin med en adresse i Australien. En dag går det galt, og Jeanette stikker af fra nogle rockere med en stor sum penge opsat på at finde ud af, hvad der skete med tipoldemoren, som guldklumpen stammer fra. Romanen har to sideløbende spor, hvor man følger Jeanette og den unge Sørine, som kæmper for sit liv i Australiens guldgravermiljø og om prostitution anno 1893 og 2011. På ægte eventyrmanér findes kærligheden, skæbnerne forbindes, og de lever lykkeligt til deres dages ende. Dette er Odderskovs 4. bog, som er udmærket til læsere af dameromaner. Kan man komme sig over Jeanettes irriterende karakter og løbende affinde sig med at det hele flasker sig, kan man godt blive grebet af bogen

Sammenligning

Rose Tremains Guld handler også om guldgravermiljøet i 1900-tallets begyndelse. Men den er på et højere litterært niveau

Samlet konklusion

Som sådan udmærket bog, der henvender sig til læsere af slægts- og dameromaner. Efterspørgslen på denne må blive meget begrænset