Lektørudtalelse

Forfatter: Mette Fersum

Anvendelse/målgruppe/niveau

Målgruppen er bred. Den henvender sig primært til dem, der er interesseret i, hvordan vores sanser og psykologi spiller sammen

Beskrivelse

Bogen er oversat fra engelsk og handler om de sansninger, vi oplever i vores daglige liv. Forfatteren har gennem forskning kortlagt 4 sansemønstre, som har betydning for, hvor mange sanseindtryk vi trives med. Det er søgere, tilskuere, fravælgere og sensorer. Hvert sansemønster forklares grundigt. I første del får man redskaber til at forstå sansemønstre, og hvilken betydning de har for vores liv. Anden del handler om hjernens informationer til kroppen. Tredje del handler om at forstå sine sansemønstre. Herunder er der temaer om både forældre og børns sansemønstre. Bogen har mange skemaer, hvor man kan arbejde med sig selv. Desuden er der mange cases, der overskueliggør hendes metoder til at forstå sig selv, og hvorfor man reagerer, som man gør på påvirkninger. Ligeledes er der mange forslag til, hvad man kan gøre for at leve sanseligt, afhængig af hvilken type man er

Sammenligning

Der er en lang litteraturliste med engelsksprogede titler. Et spædbarns dagbog : hvad dit barn ser, føler og oplever, 2007 (2.udg.) og Er du også særligt sensitiv? : forstå din sensitivitet og slip dit potentiale løs, 2009 er lidt i samme boldgade. Jeg kan ikke umiddelbart finde titler, der helt matcher denne bog

Samlet konklusion

Der er lavet en grundig research. Mange vil nok blive fanget af den, bare ved at se forsiden med titlen Lev sanseligt