Lektørudtalelse

Forfatter: Bent Birk Kristensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Palmemordet kan stadig trække overskrifter, og denne bog, som med stor sandsynlighed opklarer gåden, vil appellere til de læsere der tidligere har fulgt sagen

Beskrivelse

Paul Smith har i flere år beskæftiget sig med Palmemordet og nærmet sig den endelige opklaring. Nærværende bog sandsynliggør med endnu større sikkerhed løsningen af sagen. I forhold til hans foregående bog om mordet Mordet på Oluf Palme er der fyldt endnu flere detaljer på, der er kommet et navn på morderen, og en anonym svensk politikilde har leveret værdifulde oplysninger. Bogen dokumenterer på linie med hans øvrige det svenske politis mangelfulde opklaringsarbejde

Sammenligning

Forfatteren har tidligere udgivet 2 bøger om Palme-mordet. Mordet på Oluf Palme, 2010, som nærværende ligger i forlængelse af med nye oplysninger og den dokumentariske roman Opklaringen af et meget omtalt mord, 2006

Samlet konklusion

En spændende dokumentarisk analyse af mordet på Oluf Palme, dets sandsynlige opklaring og svensk politis dårlige og sjuskede opklaringsarbejde