Lektørudtalelse

Forfatter: Alma Lind Jensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Til alle, som endnu ikke har tabt det ønskede antal kilo med de til rådighedstående titler i de danske biblioteker. Bogen vil nok især tiltale modne kvinder. Forfatteren er en 60+'er

Beskrivelse

Bogen er Hanne Bistrups egen udviklingshistorie i forbindelse med et vægttab foretaget i løbet af 1 års tid. Helt kostpolitisk ukorrekt vælger hun en slankekur baseret på et proteinpulver. Men det er heller ikke selve kuren, der er det centrale. Det står læseren frit for, at vælge sin helt egen metode. Bogens fokus ligger på de psykologiske mekanismer, der har skabt overvægten - dæmonerne. Dæmonerne kan hedde fx selvmedlidenhed, ambivalens, hjælpeløshed, forvirring ... whatever. De vil være forskellige fra person til person. Hos Hanne var en af dæmonerne nostalgi i forbindelse med søndagsspisning. Søndagsspisningen mindede hende om lykkelige stunder i barndommen, der i øvrigt også bød på et fra forældrenes side ufrivilligt omsorgssvigt, som hører hjemme i den tungere ende af dæmonien. Bogen er letlæst uden at være letkøbt

Sammenligning

Andre end Hanne Bistrup har skrevet bøger ud fra egen erfaring om vægttab, spisning og de psykologiske aspekter senest har vi set Slut fred med din krop, 2011, men også Sjælehunger, 2005 er et godt bud

Samlet konklusion

En bog, andre kan bruge til at spejle sig i og få inspiration af - navnlig forfatterens opgør med egne indre dæmoner. Inspiration netop - dæmonerne ser jo forskellige ud hos forskellige mennesker, men modet til at se dem i øjnene er det samme