Lektørudtalelse

Forfatter: Kresten Søe Christensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Til inkarnerede fans af Wilbur Smith

Beskrivelse

Den attraktive milliardærenke Hazel Bannocks datter bortføres af somaliske pirater. Den hårdkogte fraskilte Hector Cross er leder af Bannock Oils sikkerhedstropper og for hende en racistisk og brutal fortidsarv fra den afdøde ægtemand. Alligevel ender han med at være den smukke enkes eneste halmstrå. Befrielsen lykkes gennem en del skudvekslinger, intriger og cliff hanger scener, og undervejs opstår sød musik mellem Hector og Hazel, der efterhånden gennem begivenhederne sander at Hectors håndfaste problemløsninger kan legitimeres af modpartens skruppelløse optræden. Efter en del sider med beskrivelse af Hectors nye familieidyl og succes i firmaet, vender skurken den islamiske Adam tilbage. Og den lidt rørstrømske familie- og elskovsidyl erstattes atter med kraftige kampe i det endelige opgør. Det er en rigtig trivi med en forudsigelig historie med genrens beskrivelse af personer og reaktionsmønstre. Wilbur Smith spiller meget på scener med udpenslet vold og sex, og den familieidylliske midtersektion virker påklistret og er tydeligvis ikke hans stærkeste side, idet den er beskrevet meget rørstrømsk

Sammenligning

Både mht. forudsigelighed i plottet og personskildring et lavpunkt i forfatterskabet, der bedst kan sammenlignes med fx MacLeans sidste bøger

Samlet konklusion

Rendyrket trivi spændingsroman med hyldest til manden, der tager loven i egen hånd. Kan anskaffes på linje med Wilbur Smiths andre, men hører ikke til forfatterens bedste