Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Halskov Jensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Seriebog for især drenge på 9-12 år, der kan lide en let bog om fantasy og monstre. Forsiden rammer bogens actionunivers og dramatiske indhold godt

Beskrivelse

Bind 20 i serien Monsterjagten. Tom og hans ledsager Elenna er rejst til Det Forbudte Land, hvor de skal besejre spøgelseshesten Equinus, der bevogter det andet stykke af Avantias amulet. Samles alle stykkerne i amuletten, så ophæves troldmanden Malvels forbandelse og Toms far Taladon, der er fanget mellem den virkelige verden og sjæleverdenen, kan vende tilbage i kød og blod. Men kampen bliver ikke let for Equinus har mægtige kræfter, der kan suge sjælen ud af sine modstandere. Fantasy-historie i et actionfyldt univers med stereotype personer. Let at læse, med teksten sat i en tydelige typografi. Illustrationerne i sort-hvid er der ikke brugt tid på, men de virker som gode stemningsmarkører. Minder meget om de øvrige bind i serien

Sammenligning

Det er oplagt at læse videre i tidligere bind i serien, fx Dødsbæreren Nixa, hvor denne monsterjagt begynder. For monsterglade læsere, der ønsker lidt mere udfordring, kan anbefales Jacob Weinreichs serie Monsterjægerne eller serien En uhyrlig historie

Samlet konklusion

Bind 20 i serien Monsterjagten, hvor Tom og Elenna må besejre spøgelseshesten Equinus. Fans af serien bliver næppe skuffede