Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Winther Olsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

De unge piger fra ca. 12 år, der har læste Uglies og Pretties venter med længsel på denne tredje del af serien, som oprindeligt var en trilogi, men som undervejs er udvidet med endnu et bind. Det er absolut nødvendigt at have læst de foregående bind, før man giver sig i kast med 3'eren

Beskrivelse

Denne storhittende science fiction serie handler dybest set om unges selvværd og om at finde sin egen identitet inden for kliken. I fremtidsuniverset her, hvor gruppen har erstattet familien som rammen om individers udvikling, har Tally opnået det højeste niveau: cutternes klike af særligt udvalgte, som er isnende smukke og udsmykket med ar efter knivsnit og kropstatoveringer. De er en slags stormtropper for dr. Cable som skal sørge for at holde de Grimme nede og de Smukke som fortsatte tågehjerner. Men venner som Zane og David fra fortiden blander sig i Tallys nye liv og sætter hende på en alvorlig prøve i forhold til loyalitets- og venskabsfølelser, og dette er en kamp hun må kæmpe alene og med stor risiko. Undervejs finder hun ud af, at andre byer/samfund organiserer sig på en helt anden måde, og hun bliver alvorligt i tvivl om værdien i det hun gør

Sammenligning

Målgruppen vil også kunne lide at læse serien om Blue Bloods og Darke Akademiet

Samlet konklusion

Spændende og appellerende science fiction, som med dramatiske projiceringer sætter fokus på unges skønhedsidealer, selvværd og identitetsudvikling, og som på mange måder sætter moralbegreber i spil. Det lykkes vældig godt i denne serie