Lektørudtalelse

Forfatter: Mette Fersum

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen handler om livsstile og kulturel påvirkning fra USA. Bogen vil også kunne læses af studerende på gymnasieniveau, der beskæftiger sig med med USA ud fra en kulturel vinkel med fokus på livsstilsændringer

Beskrivelse

H.V. har skrevet 5 bøger. Hans forrige bog er På sporet af en trend, 2008. Han har i mange år beskæftiget sig med sociologiske forandringer, og hvordan de opstår. Denne bog er oprindelig skrevet på engelsk for et amerikansk publikum. H.V. beskriver hvordan USA har enorm indflydelse på verden, ikke bare politisk og økonomisk, men også kulturelt. Samtidig er indvandringen i Europa blevet større og med større religiøs forskellighed. Denne bog fokuserer således på det amerikanske samfund, med over 300 mio. vidt forskellige indbyggere, og hvordan de langsomt tilpasser sig udviklingen. Forskelligheden som den udspiller sig i USA er på vej til Danmark, således kan vi få et klarere billede af, hvordan danske livsstile vil udvikle sig i det 21. århundrede. Bogen rummer alle aspekter af begrebet livsstil, og er fyldt med eksempler på livsstile og fortællinger om, hvordan de er opstået. En meget interessant bog

Sammenligning

Denne bog er delvis relevant i forhold til emnet Verden 2000 : teorier og tendenser i international politik, 1996

Samlet konklusion

H.V. kender tydeligvis det amerikanske samfund, og giver en utrolig god beskrivelse af de ændringer, der sker i vores arbejdsliv, fritid, etnicitet og religion. Han gør et for nogen måske vanskeligt stof meget forståeligt