Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik H Pedersen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Primært til læsere med særlig interesse for entertainere og mediepersoner kendt fra tv. Sekundært kan bogen også have interesse i musikafdelingen, specielt pga. afsnit om undergrundsscenen i 1980'erne. Målgruppen vil være yngre end den gængse læserskare af biografier

Beskrivelse

En ikke helt klassisk fortalt biografi om Master Fatman skrevet af kulturjournalist og PR-ansvarlig for Det Kongelige Teater David Pepe Birch. I bogen fortælles historien om, hvordan Morten Lindberg fra Odense blev til mediefænomenet Master Fatman. Sidstnævnte forvandling skete i det københavnske punkmiljøs 80'er periode, hvor Fatman udviklede sin musik og kosmiske livsopfattelse. Bogen fokuserer også på Master Fatmans mange rejser til bl.a. Indien og Sydamerika, hvor han arbejder med fattige børn i slumkvartererne. Bogen leger lidt med biografi-genren for er det Morten Lindbergs eller er det Master Fatmans historie og bogen slutter med de drilske ord "Var det det?". Bogen er skrevet i en lettilgængelig og underholdende tone og er relevant illustreret og i øvrigt kun med s/h fotos

Sammenligning

I 1992 udkom Fatman-biografien Ja, jeg tror jeg er en reinkarnation af Bobby Ewing fra Dallas af Torben Eschen. Nærværende bog af David Pepe Birch kan dog i form og layout snarere sammenlignes og minde om biografierne fra forlaget People's Press

Samlet konklusion

Tænkt som et portræt af en multimediekunstner og selviscenesætter fungerer bogen fint