Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Anvendelse/målgruppe/niveau

Absolut bred og stor målgruppe. Guf til de mange læsere af danske og skandinaviske krimier

Beskrivelse

Krimidebut. Forfatteren er prisbelønnet journalist (f. 1968) og nuværende udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad. Han debuterer her som krimiforfatter, men har mærkbart og hurra for det ikke lagt sin journalistiske samfundsbevidste tæft alt for langt til en side i denne vellykkede debut. Emnerne er så sprængbart højaktuelle som trafficking, menneskehandel og centraleuropæisk korruption. I romanen, der er den første i en planlagt trilogi, præsenteres vi for første gang for den deducerende danske journalist Ketil Brandt. Han er en lidt slidt hårdkogt ex-udlandsreporter. Nogle vil måske endda kalde ham afdanket. Og han er et absolut interessant nyt bekendtskab på den danske litterære krimi-scene. I romanens start er han efter en voldsepisode på retræte som informationsmedarbejder i Københavns Lufthavn. En bryllupsinvitation fra Sarajevo og fundet af Brandts gamle ven, en ex-nødhjælpschauffør fra den jugoslaviske borgerkrig, myrdet på gaden i Ljubljana, er startskuddet til at et fascinerende plot udfolder sig. Jeg ser med store forventninger frem til de følgende bind. Bind 2 er planlagt til 2012

Sammenligning

Henrik Brun har også skrevet dokumentarbogen Kroppe over grænser. Oplagt at sammenligne med fx Leif Davidsen, og her synes jeg helt klar Brun tager teten

Samlet konklusion

Fortrinlig ny dansk thriller med internationalt islæt om højaktuelle emner. Nem at formidle og jeg tror på mange læsere