Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Serien henvender sig stadig til læsere af spændingslitteratur fra ca. 11 år. Det anbefales at læse serien fra begyndelsen. Dette bind vil let kunne sælge sig selv til seriens fans

Beskrivelse

Det er seriens niende bind og standarten fra de foregående holdes på fornem vis. Det er spændingslitteratur for de yngre teenagere, når det er bedst. I dette bind skal Lauren og Bethanys lillebror, Jake, infiltrere en gruppe med en mulig terrorist med 345 liv på samvittigheden. Samtidig sendes James i praktik, og han får (som sædvanligt) lagt sig ud med alt og alle. Sproget er stadig mundret og let at læse, hvilket også hjælper til, at man bliver grebet af den spændende handling. Jeg er meget begejstret for denne serie, hvoraf der foreløbigt er udkommet 12, og kan næsten ikke vente på, at det næste bind bliver oversat

Sammenligning

Målgruppen vil også kunne lide Anthony Horowitz' serie om Alex Rider

Samlet konklusion

Serien har bestemt ikke tabt pusten endnu, og jeg har stadig let ved at anbefale den til enhver der søger spændingslitteratur