Lektørudtalelse

Forfatter: Katja Larsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

En bog til alle der ikke føler de udlever deres fulde potentiale

Beskrivelse

Sofia Manning er foredragsholder samt lifecoach tilknyttet "Alt for Damerne". Desuden står hun bag Manning Inspire, som udbyder coachuddannelser. Med denne bog ønsker Sofia Manning at hjælpe læsere til at lære deres frygt at kende og derved blive fri af frygten. Der gives en slags trin-for-trin guide til, hvordan man kommer videre og opnår de ting som man måtte ønske, blandt andet ved hjælp af diverse øvelser. Sofia Manning bruger sit eget liv som eksempel og lægger i bogen op til at læseren reflekterer døden, livet og hvad der holder dig tilbage. Sprog og indhold er lettilgængeligt

Sammenligning

Sofia Manning har tidligere skrevet bogen Coaching : det handler om at stille de rigtige spørgsmål fra 2004. Der findes diverse andre selvhjælpsbøger, som også handler om at overvinde sig selv og sin frygt og der vil altid være efterspørgsel på dem

Samlet konklusion

Hvad venter du egentlig på? er et godt bud på en selvhjælpsbog til alle der ønsker at få mere ud af livet. Øvelser og forfatterens egne eksempler vil inspirere læsere. Der vil desuden altid være efterspørgsel på dette emne og titlen er fængende, og nogle vil kende Sofia Manning fra "Alt for Damerne"