Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bøgerne egner sig til oplæsning og dialog med børn fra 4 år, både i hjemmet og i daginstitutionen

Beskrivelse

Dette er den anden og tredje bog om de to venner, i 2007 kom: Benny og Bips - "ven søges", som ligner de to nye bøger hvad angår figurer, layout og farver. Hvor den første bog handlede om at finde en ven, og en underfundig beskrivelse af to individuelle væseners møde, så handler disse to om, at de to venner funderer og undersøger naturfænomener/begreber. I denne ene bog er det skyerne som fakta, men også sprogligt som begreb, de sammenlignes med uldne får. I den anden bog handler det om den anden side af kloden, at bo der og hvordan man kommer derhen. Man graver en tunnel. Sprogligt fokuserer teksten på de to venners dialog, som er den største del af teksten. Emnerne og temaerne behandles ikke direkte, men gennem de to venners opdagelser, og det er en temperamentssag, om man kan lide den formidlingsform, men i disse to tilfælde fungerer det fint, fordi der er et vist kunstnerisk vingefang og nogen charme i billedbøgerne. Fine forsider, gode bagsidetekster

Sammenligning

Nogle Peter Plys bøger, som fx Hvem der bare kunne flyve!, 2008, forsøger at formidle samme type viden på næsten samme måde, disse to slipper bare lidt bedre, mere charmerende og originalt fra det

Samlet konklusion

To anvendelige og ret underfundige billedbøger om temaer for nysgerrige børn i målgruppen. De er klart i den lidt bedre ende på kvalitetsskalaen