Lektørudtalelse
Anvendelse/målgruppe/niveau
Erling Jepsens to radiospil henvender sig til såvel det store publikum, han har fået som romanforfatter, som til alle, der interesserer sig for dagens danske dramatik
Beskrivelse
Rejsen til Sankt Hans, og På Sankt Hans (1996 og 1998) udgives her med et lille forord af Bent Holm, der korrekt og relevant peger på, at med disse spil "tager han for alvor hul på det tema, der kommer til at farve produktionen de følgende år: den sønderjyske familiebyld. Potente Jepsen-motiver, der udvikles og varieres siden, introduceres: faderens grådgenererende gravtaler med drengens hånd knuget i sin; sønnen, der er afskrevet af barndomshjemmet". I sort groteske og satire lader Jepsen i det første spil forældrene gang på gang med utrolige undskyldninger rejsen til sønnen på Sankt Hans blive afbrudt, for Faderen er hunden vigtigst! I det andet spil understreges grotesken af, at forældrene i første omgang lader sig narre af en kvindelig patient til at tro, at hun er psykiateren! Sønnen bliver på Sankt Hans, forældrene tager (lettede) hjem. Der er mange lig i lasten her, det er grotesk og intenst, så det gør ondt. Spillene kan fint omsættes til scene-dramatik
Sammenligning
Stykkerne føjer sig fint ind i Erling Jepsens efterhånden omfattende dramatiske forfatterskab og kan anvendes som hans tidligere udgivelser
Samlet konklusion
Det er fascinerende her at se Jepsen-motiverne gennemspillet i stram dramatisk form. Jepsen er en af tidens spændende dramatikere med sit helt eget udtryk