Lektørudtalelse

Forfatter: Ingrid Martlev

Anvendelse/målgruppe/niveau

Her er en "læse-meget-let" læsetræning "kun" for piger. Let ps fra 7 år

Beskrivelse

Forfatteren er kendt for mange pigebøger. Hun har en god fornemmelse for, hvad der rører sig i små og lidt større piger. I denne historie har Sally fået en ny flot bluse, som hun glæder sig til at have på i skole - og måske Tue også ser den? Men glæden er kort, for Esther fra klassen har fået den samme bluse og har den også på i skole. Og sådan noget kan vi piger jo ikke lide! Heldigvis har Sally en fornuftig mor, der får talt med sin datter. Og i stedet for at være sure på hinanden, bliver Esther og Sally gode venner, for selv om de kan lide de samme bluser, har de heldigvis ikke øje for den samme dreng. Illustrationerne er simple og "pigede", fylder godt på hvert opslag og passer fint til den lette og letlæste tekst

Sammenligning

Der findes et utal af bøger om veninder - gode som dårlige. Denne hører absolut til i den letteste ende

Samlet konklusion

Historien er lidt tynd. Men begynderlæsere af hunkøn vil nok opleve, at de har læst en "vedkommende" bog