Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Boll

Anvendelse/målgruppe/niveau

Målgruppen er børn på 8-10 år, som gerne vil læse detektivbøger med børn som detektiver. De to titler udgør de to første bind af en serie på foreløbig tre, men hvor flere er under udarbejdelse. Bøgerne er oplagt til læsetræning for målgruppen. Forsiderne skal nok fange børnene

Beskrivelse

To delte familier skal flytte sammen i en lejlighed på første sal, og det betyder, at Kamille og Bastian skal dele værelse, hvilket ingen af dem synes om. Bastian skal gå i Kamilles klasse. På skolen har man mistet en del computere, som er forsvundet uden tegn på indbrud, og der er udlovet en dusør til dem, der kommer med oplysninger til opklaringen. Bastian og Kamille danner detektivbureauet Team A, og det lykkes dem faktisk at afsløre gerningsmændene. I bind 2 er der flyttet en tyrkisk familie ind og drengen Yosuf arbejder i en dyrehandel. Team A har det fint sammen med Yosuf, og de besøger ham i dyrehandlen. Mens ejeren er ude, bliver der stjålet en dyr silkeabe, og Yosuf bliver fyret, fordi han ikke har set ordentligt efter. Team A optager Yosuf i gruppen, og sammen løser de mysteriet. Dialogrigt, ligefremt og læsevenligt sprog. Illustratoren Magnus Værness arbejder i de farvelagte tegninger meget med skygger, hvilket er med til at fremhæve uhyggen

Sammenligning

Serien har samme målgruppe som En sag for Kwiatkowski uden at have samme humoristiske undertone

Samlet konklusion

Fin serie til læsetræning