Lektørudtalelse

Forfatter: Jytte Bræmer

Anvendelse/målgruppe/niveau

For læsesvage unge og voksne

Beskrivelse

Viggo Nielsen havde i første bind held til at stjæle selveste Mona Lisa. Nu lever han i rigdom på Bermuda, men i bestræbelserne på at slippe af med en kedsommelig veninde lader han sig pågribe af det politi, der er på jagt efter ham. Det lykkes ham dog let at slippe fra de to tåbelige betjente. Et nyt stort kunsttyveri tager straks fart, da han på en gammel landevejskro får øje på en ægte Degas. Persongalleri, handling og tempo leder tankerne hen på politibetjentene i Olsen-Banden, hvor kriminalinspektør Junker i meget høj grad minder om Aksel Strøbys koleriske kriminalassistent Jensen. Det er en smagssag, om den karikerede form for humor vil tiltale målgruppen. På mig virker den anstrengt og gammeldags. Bogen har samme sværhedgrad som de øvrige i Læselyst-serien, de mere trænede af de læsesvage voksne, men indholdsmæssigt lever den ikke op til standarden for serien

Sammenligning

2 del af Mona Lisa på afveje, 2005

Samlet konklusion

En bog for læsevage unge og voksne, der dog ikke indholdsmæssigt lever op til seriens sædvanlige standard