Lektørudtalelse

Forfatter: Flemming Faarup

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen handler om forfatterens liv med angst og deraf følgende depression, og han anviser, hvordan man kan overleve og leve med sygdommen. Der er også anvisninger på, hvordan man kan undgå at blive stresset og deprimeret. Bogen henvender sig derfor ikke kun til biografilæsere, men også til dem, der har brug for hjælp til at håndtere depression, enten hos sig selv eller hos pårørende

Beskrivelse

Forfatteren, tidligere politiker nu præst, har i sit store forfatterskab af både fag- og skønlitteratur, vist sine evner til at skrive i et meget ligefremt sprog, der gør, at hans bøger kan læses af alle, også børn i de sidste skoleklasser. Det er barndommens stadige angst for hvordan faderens depression gav sig udtryk, der har givet "ar, som aldrig forsvinder"

Sammenligning

ABJ har tidligere udgivet en række selvbiografier, mest om barndommen, men også noget fra voksenlivet. I denne nye biografi synes det, som om han har fået en erkendelse af, hvad det er, der har præget hans liv, og derfor genskrives erindringerne ud fra en ny synsvinkel

Samlet konklusion

Bogen om et liv fyldt med depression og forskellige følgevirkninger er hudløst ærligt skrevet. Det gør, at den ud over at være en interessant biografi, der giver anledning til refleksion også kan bruges som en slags håndbog i, hvordan man kan få et godt liv på trods af sygdommen