Lektørudtalelse

Forfatter: Vera Jensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen kan læses fra 10 år. Den henvender sig til børn, der elsker mystik og uhygge i en letlæselig form. Det er en trivi-seriebog af den type, vi har kendt siden serien Kim bog og bøgerne om De fem, men herværende bog er bare mere spændende end de førnævnte

Beskrivelse

Mysterie-genren har altid haft et stort publikum blandt børn, og inden for sin genrebegrænsning er bogen faktisk både velskrevet og spændende. Omgivelserne med de øde skove og den dybe sø giver historien mystik og uhyggestemning. Plottet er udmærket, og der bygges naturligt op til en dramatisk afslutning. Sproget er udmærket, og midt i uhyggen er der også plads til humor

Sammenligning

Samme målgruppe vil også kunne lide lignende serier som fx de tidlige ovenfor nævnte spændingsserier. Af nyere seriebøger kan nævnes: Ida Jessens Troldtinden, De døde skær, Fuglefar og Slangesmykket. De sidstnævnte bøger handler om børnene Eva og Jens, der altid inddrages i mysterier

Samlet konklusion

En velskrevet serie-bog, der har alle de ingredienser, som målgruppen gør krav på. Bogen kan læses af både drenge og piger