Lektørudtalelse

Forfatter: Kresten Søe Christensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

For yndere af nordiske krimier

Beskrivelse

13. bind med den mistrøstige Bergen detektiv Varg Veum er ikke blandt Staalesens bedste. Handlingen er ligger delvist i form af et tilbageblik langs en årelang social sag, der starter med tvangsfjernelse af en misrøgtet dreng, mens Veum stadig er tilknyttet børneværnet i 1970. Flere mystiske mord synes at pege på, at den nu opvoksede unge mand er opsat på at hævne sin miserable barndom. Varg indblandes igen, og sagen viser sig hurtigt mere kompliceret end som så. Plottet virker stedvist lidt konstrueret og er på enkelte punkter urealistisk, ligesom et senere ret så centralt element angående, hvem der er drengens far, for mig virker oplagt allerede i starten. Men det forhindrer dog ikke et veloplagt rapt komponeret forløb med en fin dialog og et befriende strejf af selvironi og morbid humor. Bogen er tillige letlæst og elementært spændende med et bæredygtigt miljø og levende skildrede sociale forhold og personer med udgangspunkt i forfatterens sædvanlige 1970'er rammer og synsvinkler, hvor der ikke ses fornyelse i forhold til tidligere bind

Sammenligning

Ikke blandt de bedste Veum-bøger

Samlet konklusion

En letlæst veloplagt krimi med fin miljøskildring og god dialog, som bør anskaffes efter erfaring med forfatterskabet. Men nærværende 13. bind hører ikke til blandt seriens bedste og bringer ingen særlig fornyelse til Varg Veum-krimierne