Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue Hansen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Henvender sig til læsere fra 9 år (lix 20) - læsere, der kan læse mellem linjerne. Som frilæsningsbog, men der er flere elementer, der vil være relevante at drøfte i klassen

Beskrivelse

Teksten indeholder en udviklingshistorie, inddelt i 6 kap. Illustreret af Rasmus Bregnhøi som med sin kendte streg, formår at underbygge teksten. Den drejer sig om en dreng, Lille Fætter Bent, der sammen med far savner mor, der er blevet dræbt i trafikken. Gennem den humoristisk fortalte historie udvikler Lille Fætter Bent sig fra at være et lille skravl til en modig dreng, der formår at spænde ben for en røver på familiens tankstation. Fra den dag blomstrer såvel Bent, far og benzintanken igen, og livet leves videre. Bogen handler om den dag, da en amerikansk truck kører ind på tanken. Chaufføren Bill hopper ud og lukker Lille Fætter Bent ude af kiosken. Bent hopper ind i trucken og agerer lastbilchauffør. Sideløbende med legen i lastbilen, får læseren Lille Fætter Bents historie. Bent får et hint gennem lastbilens walkie, og han redder såvel den voksne fætter, der passer tanken, som kioskens kassebeholdning

Sammenligning

Vi har flere titler om savn af forældre, men ikke skrevet i så befriende og positiv en ånd

Samlet konklusion

Et godt bud på en fængslende bog for læsere, der er i stand til at fylde tomme pladser i teksten ud