Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Hudløst ærlige erindringer. Günter Grass er en af Tysklands største forfattere og har flere anmelderoste romaner bag sig. Senest I Krebsegang og måske Grass' mest kendte, gennembrudsromanen Bliktrommen. I 1999 modtog han Nobelprisen i litteratur. Fælles for alle hans romaner er hans udsøgte måde at fremstille og udstille tyskernes selvforståelse. I denne selvbiografi er udgangspunktet Grass' egen barndom og ungdom, frem til hans indtræden på den litterære scene med romanen Bliktrommen. Selvbiografien har fået en del medieomtale i hjemlandet Tyskland og resten af Europa på grund af afsløringen i biografien; at Grass i sin ungdom var medlem af det nazistiske Waffen SS. Bogen er for alle med interesse i Grass' forfatterskab og giver et spændende og skræmmende indblik i, hvordan det var at vokse op i nazismens Tyskland. Biografien giver desuden et indblik i hvordan det var at være en del af nazismen, da der ikke rigtigt var noget alternativ i Tyskland dengang. På coveret af bogen og før hvert kapitel er der tegnet et billede af et løg, hvor lagene i løget gradvist skrælles fra, jævnfør selvbiografiens titel. Tegningerne er lavet af Grass selv. Grass' særegne skrivestil fra hans romaner går igen i denne selvbiografi