Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Seje drenge og superseje piger henvender sig til undervisere, pædagoger, forskere og forældre med interesse i børn og unges udvikling, kønsforskelle og hjerneforskning. Bogen er meget velegnet til brug på både lærer- og pædagoguddannelsen

Beskrivelse

A.E. Knudsen er forhenværende gymnasielærer og har gennem mange år arbejdet med neuropsykologi og hjerneforskning. Hun har tidligere udgivet Pæne piger og dumme drenge, 2002, som denne bog er en selvstændig fortsættelse af. I et lettilgængeligt sprog, via mange praktiske eksempler og med stor kærlighed til børn og unge fortæller A. E. Knudsen om hjernens udvikling hos begge kønnene blandt de 10-18-årige

Sammenligning

Sammen med denne bog vil det være oplagt at læse både forfatterens første bog Pæne piger og dumme drenge, 2002 samt antologien Nervepirrende pædagogik, 2007, som tager fat på de samme emner, dog med mindre fokus på kønnenes forskelle og ligheder

Samlet konklusion

Seje drenge og superseje piger er en god fagbog indenfor et forskningsområde, som er under kraftig udvikling og som vil få stor betydning for fremtidens undervisning