Lektørudtalelse

Forfatter: Søren Brunbech

Anvendelse/målgruppe/niveau

Den populære formidling af resultaterne af de geologiske og arkæologiske undersøgelser på den græske vulkanø Santorini vil være anvendelig ved tværfaglige projekter i gymnasiet og på universitetsniveau, men vil også kunne læses uden for undervisningssammenhæng

Beskrivelse

Geologen Walter L. Friedrich, der er tilknyttet Geologisk Institut ved Århus Universitet, har specialiseret sig i udforskningen af Santorinis vulkaner. Den græske ø blev ved et vulkanudbrud for ca. 3600 år siden ramt af et gigantisk vulkanudbrud, og siden midten af 1800-tallet har man været i gang med at afdække den rige minoiske kultur under det metertykke lag af lava og pimpsten. De videnskabelige undersøgelser har også givet ny viden om fx bronzealderens dyre- og planteliv. Hovedvægten ligger dog på en geologisk analyse af det minoiske udbrud med en gennemgang af de mange forskellige dateringsmetoder, man har taget i anvendelse for at fastslå det nøjagtige tidspunkt. Fremstillingen af de videnskabelige undersøgelsesmetoder og opdagelser understøttes af mange gode fotografier, tegninger, faktabokse etc

Sammenligning

Bogen er en ajourføring af en tysk udgave fra 2005, og den foreligger også på engelsk. Henning Andersens Vesuv - en meget farlig vulkan (2003) er ikke så omfattende

Samlet konklusion

God formidling af de videnskabelige undersøgelser af bronzealderens store vulkanudbrud på Santorini. Et populært opgaveemne, men nok først anvendelig fra gymnasieniveau