Lektørudtalelse

Forfatter: Kirsten Thorning Thagaard

Et herligt gensyn med Emil fra Emil på skate-board i den nye letlæsningsbog i Let ps. Denne gang vil han ligesom de større drenge lære at løbe på in-linere. Far synes, det er en udmærket idé og tilbyder Emil, at han bare kan bruge hans gamle rulleskøjter. Men det er Emil ikke tilfreds med. Han vil have in-linere. Far vil vise ham, hvordan man løber på rulleskøjter men ender på halen. Emil får hjælp af sin ven Jonas, som låner ham sine in-linere, så han kan vise far, hvor sejt det er at løbe på dem - og far må overgive sig. Han lover at købe in-linere til Emil - og til sig selv! Ligesom de andre bøger i den populære serie med fagligt islæt slutter bogen med to faktasider, hvor udstyr og to tricks præsenteres. Forsiden med Emil i fuld fart på in-linere fanger målgruppen, som hovedsageligt vil være drenge fra 7-8 år (1.-2. klasse). De humoristiske og instruktive illustrationer i farver understøtter den letflydende tekst (lix 7). Til læsekurser findes opgaveark, som kan downloades gratis fra forlagets hjemmeside