Lektørudtalelse

Forfatter: Bent Birk Kristensen

6. selvstændige bind fra forfatteren om Annika Bengtsson, kriminalreporter ved sensationsavisen Kvällpressen. Tidsmæssigt placerer den sig efter Røde ulv, som kom på dansk i 2003, og personen Annika udvikler sig fortsat. En omfangsrig sag på mere end 500 sider, som starter med et mord på Nobelkomiteens formand midt på dansegulvet under Nobelfesten. Annika er nærmeste vidne, men på trods af de mange mennesker lykkes det morderen at forsvinde. Flere spor og motiver forfølges, bl.a. en al-Qaeda teori. Annika er sat lidt ud af spillet på grund af hendes rolle som vidne, og først måneder senere begynder trådene så småt at pege i helt andre retninger, hvor både Alfred Nobel og prisuddelingernes baggrund er centrale. Det er som sædvanlig en vellykket og aktuel krimi i flere lag, hvor handlingen følger Annika både på arbejde og privat, men også beskriver andre velresearchede temaer relateret til historien, bl.a. skitser til et nærmere portræt af personen Nobel